Malagouzia

Malagouzia
Malagouzia er en af Grækenlands mest aromatiske hvidvinsdruer og var næsten uddød, før den blev reddet og genopdaget i 1970’erne af Domaine Gerovassiliou i Makedonien. I dag er Malagouzia en af landets mest elskede hvide druesorter. Druen giver intenst aromatiske vine med en eksplosiv duft og en saftig, frugtig karakter. Den trives både i køligere bjergområder og varmere kystklima. Typiske aromaer: Jasmin, fersken, aprikot, citrus, hvid blomst og et let muskatagtig præg. Stil: Medium fylde, frisk og meget aromatisk – en af Grækenlands mest duftende hvidvine.